Opgradér dit IKEA skab med håndmalet og selvklæbende tapet
Matilde ønskede at give sit IKEA garderobeskab et unikt og personligt udtryk med blomster og sommerfugle fra Tonka Papers, der kunne komplementere hendes kunstneriske hjem. For at sikre, at tapetet passede perfekt til skabets eksisterende farve, sendte hun farvekoden på malingen, som dørene allerede var malet med.
Det håndmalede tapet blev malet med grundfaven "Grey Limit" fra Notes og et smukt toplag af iriserende perlemor, der skaber et diskret, men elegant spil i lyset. Resultatet er en fin og subtil vægdekoration, der blender smukt ind i lejligheden, som er fyldt med kunst og design.
Fra idé til færdigt design
Før tapetet blev produceret, lavede vi en visualisering af designet, så Matilde kunne se, hvordan det ville tage sig ud på skabet. Vi præsenterede to farvevarianter: en i røde nuancer og en i en mere råhvid tone. Matilde og hendes kæreste valgte den råhvide version, som harmonerer perfekt med deres soveværelse og skaber en rolig og elegant stemning.
Denne specialbestilling er et perfekt eksempel på, hvordan vores selvklæbende tekstiltapet kan skræddersys til ethvert hjem. Ved at vælge en personlig farvekombination fik Matilde ikke blot en unik dekoration – hun fik en løsning, der føles som en naturlig del af rummets æstetik.
Nem opsætning og fleksibel løsning
Vores håndmalede tapeter er designet til at være nemme at sætte op og kan fjernes eller flyttes, hvis man ønsker et nyt look senere. Det gør dem til en perfekt løsning for alle, der gerne vil eksperimentere med deres indretning uden at forpligte sig til en permanent ændring.
Se videoen nederst på siden, hvor Matilde viser, hvordan tapetet blev monteret, og oplev det færdige resultat – en smuk og kunstnerisk opgradering af et IKEA skab, der nu er lige så unikt som resten af hjemmet.
Opskrift: Hvis du ønsker en lignende dekoration i dit hjem, kan du finde de dekorationer der er brugt til projektet her: GIZA råhvid, og under alle desings kaldet "VELVET MORNING" VELVET MORNING råhvid,

