Opsætningsvejledning
Se hvordan Julie har installeret hendes vægdekoration i entréen.
Installationsvideo
Julie Blichfeld har installeret designet Soft Garden i hendes grå entré i en klassisk københavnerlejlighed.
TRIN-FOR-TRIN
- Væggen skal være tørret af for støv og evt. ny maling gennemhærdet
- Du kan finde inspiration til ophængsningslayout på de medfølgende billeder, eller du kan lave dit eget layout, der passer til netop din indretning og stil
- Der laves prøveophæng med de medfølgende klæbepuder
- Bagsiden tages af wall stickeren og den glattes ud på væggen med en flad hånd
- Giv til sidst alle elementer et hårdt pres mod væggen, til at du er sikker på de hæfter godt over det hele
- Voilà! Du har nu opsat din vægdekoration
Tonka Papers vægdekoration opsættes på en glat, tør og ren overflade. Inden installation tjekkes væggen for ujævnheder og støves af med en klud.
Det anbefales ikke at installere på savsmuldstapet eller andet tapet med tekstur. Der kan installeres på vægge, lofter, møbler mm.
Vægdekorationen vil have vanskeligheder ved at hæfte på meget vaskbar maling og maling med indhold af silikone og voks.
Obs. En nymalet væg kan føles tør, men er først gennemhærdet efter et par uger. Ydervægge, der ikke er isolerede og kommer under 10 grader, kan blive så kolde, at limen ikke vil hæfte. Her kan væggen varmes op inden installation. Limen vil opnå optimal klæbeevne efter 48 timer.
Dekorationerne rulles ud og lægges fladt, så de kan rettes ud og gerne et par dage inden installationen.
Klæbepuder medfølger til at eksperimentere med forskellige midlertidige ophæng.
På mindre dekorationselementer kan hele bagsiden fjernes, inden den placeres. Ved større eller mere komplicerede dekorationer kan opsætningen lettes ved kun at fjerne lidt af bagsiden øverst og trække resten af imens wallstickeren udglattes på væggen.
Undgå lufthuller ved at udglatte med hånden under opsætningen.
Elementerne kan med forsigtighed forflyttes under installationen. Limen vil dog samle støv og skidt og har dermed ringere vedhæftning.
Når dekorationen er placeret det ønskede sted og lufthuller udglattet med hånden, påføres et jævnt maksimalt pres med en blød tapetkantrulle eller blot med hænderne. Der presses hårdt mod underlaget, især langs kanterne, i bevægelser fra midten og ud. Gnub ikke langs kanterne af wallstickeren, da tekstiloverfladen vil beskadiges og limen vil kunne fange støv.
Det selvklæbende tapet efterlader ikke spor på væggen.
Ved spørgsmål angående passende underlag og installation skriv gerne til info@tonkapapers.com
Vægdekorationens materiale, et selvklæbende tapet, er brandgodkendt i henhold til den europæiske klassifikation EN 13501-1. Det betyder, at materialet er brandtestet og godkendt til at bruges på offentlige steder.